Oslo og Hamar stift 1591

Oslo og Hamar stift 1591 eller Jens Nilssøns Visitasbøger og reiseoptegnelser, er en oversikt over den kirkelige inndelingen av Oslo bispedømme, opptatt av biskop Jens Nilssøn i årene 1574−97. Originaltittelen er Register paa alle Sogner, hoffuitkircker oc Annexer i Oslo oc Hammers sticter, optegnit A° 1591 först oc nu siden Anno 1598, dvs. oversikt over alle kirkesogn, hovedkirker og annekskirker i Oslo og Hamar stift. Opptegnelsen gir også opplysninger om forne kirker som ikke lenger var i bruk på hans tid.

På denne tiden var det ikke en etablert skrivemåte for skriftspråket, ei heller for geografiske betegnelser i Norge. Det var heller ikke etablert et norsk språk (siden middelalderen), slik at stedsnavn kunne bli skrevet på ulike måter. Her er gjengitt en middelvei, i de tilfeller ulike skrivemåter benyttet av Jens Nilssøn. Det er gjengitt hans beskrivelse av kirkene på originalspråket, og satt sammen når han gir flere opplysninger om samme kirke.

Pagina 1-5

• Eicker/Eger
  • Hougs hoffuit kircke; haffuer ekon en annex, som heder
  • Fiskum annex; oc flere haffuer der icke verit; dog haffuer der verrit en capel, som kaldis
  • Bergs capel; i huilken der giordis tieniste 2 eller 3 gange om aarit, men er nu plat ødelagt, nedbrot i grunden.
• Lijder/Froner
  • Froner hoffuit kircke; haffuer tuende annexer, deen ene heder
  • Traneby annex; den anden
  • Syllinge annex; oc flere annexer der til ved ingen mand bat sige; dog haffuer der verit trende capeller i fordum tid, vdi huilcke der giordis vndertiden tieniste vdi, før end religionen bleff reformit; den ene hed
  • Hval St. Halvards capel^[1]; ere funditus vastered, den anden
  • Egge capel^[2]; ere funditus vastered, den 3.
  • Huseby St. Olav capel^[3]; som end nu staar, dog paa fallendis fode.
• Aske
  • Aske hoffuit kircke; stenkircke medt en liden spir, haffuer tuende annexer, den ene heder
  • Thonels/Tønnum annex; vdj Vestre Bærgem/Berim, den anden heder
  • Haslems annex; vdj Østre Bærgem/Berim. Och flere ved ingen mand aff at sige.
• Røcken
  • Røcken hoffuit kircke; haffuer ingen annex, icke ved heller nogen, at der haffuer nogen tid verit nogen annex til.
• Hudrem
  • Hoff hoffuit kircke; haffuer kon en annex, som heder
  • Strøms annex; icke haffuer ieg heller hørt, at der skulle verit flere.
• Sanden
  • Sanden hoffuit kircke; haffuer ikon en annex, som heder
  • Skouge annex; oc haffuer ingeen mand hørt, at der haffuer liggit flere annexer til i sine dage.
• Modem
  • Hæggen hoffuit kircke; ickon liden stenkircke der er it lidet pulpitum (prekestol). Haffuer 2. annexer, den ene heder
  • Ny kircke; annex til Modem. Der vdj giøris tienniste huer fierde Søndag. Den anden annex heder
  • Snarum kircke; annex til Modem. Der giøris oc tieniste huer fierde Søndag.
  • Vige annex; End her foruden er der en steen kircke met spir paa er øde, och saa gaat som forfalden. Aldrig haffuer mand hørt, at der haffuer liggit flere til nogen tid.
• Sigdall
  • Holmen kircke; hoffuit kircken i Sigdall, der giøris tieniste huer anden Søndag. Ere 2. annexer, den ene heder
  • Vleberg kircke; annex til Sigdall, oc ligger i Kreysherrit, der giøris tienniste huer tredie Søndag oc vndertiden huer fierde effter leiligheden. Den anden annex heder
  • Hofflands annex; oc ligger i Eggedal, der giøris tieniste huer tredie Søndag
  • Vassaass kircke; hun ligger langt i fra bygden, borte i en vilden skoug, for sig selff, er nu plat ødelagt oc forfalden
• Aggersherrit
  • Aggers hoffuit kircke; huor mange annexer hun nu haffuer eller i fordom tid haffuer, staar til at forfare etc. Det er nu saaledis opspurt oc forfaaret.
  • Fyrresetter annex; haffuer staaet en trækircke i gamel tid; den er aldelis ødelagt oc nederbryt, saa mand kand intid see til hende.
  • Hoffuin steenkircke^[4]; haffer ocsaa staaet en steenkircke, oc den er ocsaa nederbryt, vden alleniste nogit aff muren staar igen.
  • Smidtzstad capel^[5]; Disligiste eth capel aff træ, oc den staar endnu nogit aff, som man kand see hinder, oc der holtis ocsaa prædicken i hinder, alt mens Aggers kircke vor wferdig
  • Marittedals kircke; staar endnu vid mact, oc holdis prædicken vdi 3 gange om aarit

Pagina 5-6
Register paa hoffuit kircker oc annexer i Tonsbergis prouesteri.

• Nøtterøen
  • Nøtterøen hoffuit kircke; ligger til Tonsbergs prostie
  • Tiømme annex; ligger til Brunlagleen oc prouestie
• Stocke
  • Stocke hoffuit kircke
  • Skiedog annex; vid macht
  • Arnedal annex; vid macht
• Anebo
  • Andebo hoffuit kircke
  • Hougierd annex; vid macht end nu holdne
  • Quodal annex; vid macht end nu holdne
• Laugerdall
  • Suarffuestad hoffuit kircke
  • Styreuold Annex; vid macht
  • Hem Annex; vid macht
• Sandtzuer
  • Effteleute hoffuit kircke; hoffuit kircken vdj Santzsuer. Til Santzsuer ere 3. annexer. Den første heder
  • Hedestad annex; Der giøris tieniste huer tredie Søndag. Den anden annex heder
  • Kopmandsnes annex; giøris tieniste huer fierde Søndag. Den tredie annex kallis
  • Tuffte/Tofft annex; giøris tieniste huer fierde Søndag
• Haaff
  • Haaff hoffuit kircke
  • Watzaass annex; vid macht
• Baatne
  • Baatne hoffuit kircke
  • Hillestadt annex; vid macht
• Vaale
  • Vaale hoffuit kircke
  • Vndremsdal annex; vid macht
• Ramness
  • Ramness hoffuit kircke
  • Foden annex; vid macht
  • Viuelstad annex; vid macht
• Borre
  • Borre hoffuit kircke
  • Nykircke annex; vid mact
  • Løfføenn S. Halduords capel; Den er en muret capel paa en øe, kaldis Lofføen; den er nu øde, saa at der icke i mange aar haffuer verit hollid tienniste.
• Semb
  • Semb hoffuit kircke
  • Slagn annex; vid macht

Pagina 6-7
Register paa Brunlaglens kircker med deris annexer.

• Heydrem
  • Heydrems hoffuit kircke
  • Quelle annex; ere gamle oc hollis vid mact
  • Huernes annex; ere gamle oc hollis vid mact
• Nessit
  • Tonnem hoffuit kircke
  • Berg annex; ere gamle oc end nu holdis vid lige
  • Kioser annex; ere gamle oc end nu holdis vid lige
• Tiødling
  • Tiødling kircke
  • Istre capel^[6]; den brende de Suenske op
• Sande
  • Sande kircke; er ingen annex
• Rollaug
  • Rollaug hoffuit kircke; er en trekircke [..] megit liden. Ere 3. annexer, den første heder
  • Vegli annex; er gamel oc holdis end nu vid lige, der giøris tieniste huer tredie Juledag, huer tredie Paaskedag och huer tredie Pindtzdag, och ellers saa offte som bønderne begierer tieniste efterdj den ligger iche saa langt fra hoffuit kircken som de andre annexer. Den anden annex heder
  • Nore annex; er gamel oc holdis end nu vid lige, der giøris tieniste huer tredie Søndag. Den tredie annex heder
  • Opdals annex; er gamel oc holdis end nu vid lige, der giøris tieniste huer fierde Søndag.
• Flesberg
  • Flesberg hoffuit kircke; giøris tieniste huer twende Søndager. Er en annex, ved naffn
  • Sueningh annex; er gamel oc holdis end nu vid lige, och giøris tieniste huer tredie Søndag
  • Kamperstadt kapell; it lidet tre kapell der vdj giøris ingen tienniste.

Pagina 7-9
Register paa huis kiercker paa øffre Rommerige oc i Solløyer haffuer verit i gamel tid oc nu.

• Strøm
  • Strøm hoffuit kircke; til Strøm ere 4. annexer. Den første heder
  • Opstadt kircke; annex til Strøm, der giøris tienniste huer 3. Søndag. Den anden annex:
  • Jugremo/Mo kircke; annex til Strøm. Dder giøris tienniste 5 eller 6 gange om aarit.
  • Sand kircke; 3. annex til Strøm, der giøris tienniste huer femte Søndag.
  • Vlleren kircke; 4. annex til Strøm
• Næss
  • Næss hoffuit kircke
  • Fænestad capel
  • Henden capel^[7]
  • Drogenes capel^[8]
  • Oulin capel^[9]
  • Frøyhoff capel^[10]
  • Vddeness annex
• Vllensager
  • Vllensagers hoffuit kircke
  • Hoffuin annex
  • Furusetter capel
  • Holt capel^[11]
  • Kios capel^[12]
  • Lund capel^[13]; ligger øde
  • Hellig Gudmundtz capel paa Moen^[14]; senere lagt øde
• Gierdrum
  • Gierdrum hoffuit kircke; er en trækirkcke och er smucht flid inden vdj.
  • Herien annex
• Nannestad
  • Nannestad hoffuit kircke
  • Holter annex
  • Fos capel^[15]; ligger øde
  • Biørcke capel; holdis vid magt, der giøris tienniste en eller 2 gange om aarit och stundem offtere, effter leiligheden.
• Eidtzvold
  • Eidtzvold hoffuit kircke; Er 2. annexer, den ene heder
  • Feyring capel; den anden, heder
  • Huldal capel; Och giøris tienniste vdj huer anenx engang om aarit.
  • Torning capel^[16]

• Haaff i Solløyer
  • Haaffs hoffuit kircke; Till Haaff ere 2. annexer, den ene heder
  • Aasnes annex; Der giøres tienniste huer tredie Søndag. Den anden heder
  • Vale annex; Der giøris tienniste huer fierde Søndag.
  • Kirckemo capel^[17]; huilcket er øde, saa att ther giøris ingen tienniste vdj.
• Gruffue
  • Gruffue hoffuit kircke; ere 2 annexer. Den første heder
  • Furulund kircke^[18]; annex til Gruffue, der giøris tienniste huer fierde Søndag. [senere lagt øde] 2. annex heder
  • Berger annex^[19]; der giøris tienniste huer tredie Søndag. [senere lagt øde]
• Vinger
  • Vinger hoffuit kircke
  • Medskoug annex; i bøgdelaget Edskoug, vid mact
  • Øyesetter annex; ligger øde

Pagina 9
Register paa kirckerne oc annexerne offuer Nedre Rommerige.

• Eignebacke Sogenn
  • Eignebacke kircke; haffuer ingen annex
• Fæd Sogenn
  • Fæd hoffuit kircke
  • Reling annex; staar paa fallende fod
  • Faller annex^[20]; ligger øde
  • Byrgen annex^[21]; ligger øde
• Skeidtzmo
  • Skeidtsmo hoffuit kircke
  • Leurenskouff annex
  • Dal annex; senere Nittedal hovedkirke
  • Asacke capel; ligger øde
  • Hackedal capel; ligger øde
• Sødrum
  • Sødrums hoffuit kircke
  • Frogner kircke; annex til Sødrum, vid macht. Der giøris tienniste huer 3. Søndag.
  • Ressen annex; ligger øde
  • Imisshoug annex; ligger aldeles øde
• Our
  • Ours hoffuit kircke
  • Blaker annex; vid macht
• Høland
  • Løgen kircke; Hølands hoffuit kircke, er ickon en annex, som er
  • Hemnæss kircke; annex til Høland, vid macht, der giøris nu tienniste huer Søndag.

Pagina 9-10
Register paa alle hoffuid kircker med annexerne i Øffre Borgesyssel oc paa Follou.
(Inntil ca 1560 Follo prosti)

• Wesby
  • Wesby hoffuit kircke; med sine tuende annexer, giøre tienniste hiemme i huffuitkircken vdj tuende Søndage,
  • Soner annex; oc den tredie Søndag ved Soner
  • Garder annex
• Aass
  • Aass hoffuit kircke; med sine tre annexer
  • Froun annex
  • Nordby annex
  • Kruer annex
• Krogestad
  • Krogestad hoffuit kircke; med sin ene annex
  • Skee annex
• Nessodden
  • Nessodden hoffuit kircke; med sin annex
  • Oppegaard annex

(Inntil ca 1560 Rakkestad prosti)

• Hobbel
  • Hobbels hoffuit kircke; med sin ene annex
  • Tompter annex
• Askim
  • Askim kircke; haffuer ingen annex
• Trøgstad
  • Trøgstad hoffuit kircke; med sin ene annex
  • Baadstad annex
• Rødenes
  • Rødenes hoffuit kircke; med sin ene annex
  • Romskouff annex
  • Klondi capel; en øde capel
• Aremarck
  • Aremarck hoffuit kircke; med sin ene annex
  • Ødemarck annex
• Rackestad
  • Rackestadt hoffuit kircke; med sine tvende annexer
  • Degnes annex
  • Auffs annex
• Eidtzberig
  • Eidtzberig hoffuit kircke; med sine tvende annexer
  • Herland annex
  • Thrøndborg annex
  • Flackenborg capel^[22]; ligger øde
  • Thenor capel; ligger øde
• Skygtued
  • Skygtued hoffuit kircke; med sine annexer
  • Skoffs annex^[23]; giøris icke vden en gang tieniste i om aaret
  • Hierby; er et ubekjent sted [..] Maaske beror det paa en feillæsning af "kircke"
• Spiudeberig
  • Spiudeberig hoffuit kircke; med sine tvende annexer
  • Hoffuin annex; giøris tieniste huer 3. søndag
  • Helline annex; giøris tieniste 3 gange om aarit

Pagina 10-11
Register paa alle hoffuidkirckerne med annexerne i Nedre Borgesyssel.

• Berg
  • Bergs hoffuit kircke; Annexer, er icke vden it heder
  • Rocke kircke; ligger nord fra hoffuit kircken en 1/2 mijll. Der giøris tieniste huer Søndag. End her foruden er it lidet capel heder
  • Asacke kircke; er en affeld trækircke liggendis i nordoust fra Bergs kircke 1 mil. Der giøris ingen tieniste, men er ødelagt, oc renten ligger til hoffuid kircken.
• Skiaaberg
  • Skiaaberg hoffuit kircke; giøris altid tieniste. Ere 2. annexer. Den ene heder
  • Ingedals kircke; giøris tieniste huer anden søndag. Den andenn heder
  • Vllerød annex; giøris tieniste huer anden søndag
• Torssnes; haffuer oc tvende kircker eller annexer:
  • Holms hoffuit kircke; giøris altid tieniste
  • Borge annex; som de mener at vere annex til Holm, er bedre en hoffuit kircken. Giøris altid tieniste
• Thune
  • Thune hoffuit kircke; huilcken er megit forfaldenn och haffuer god hielp behoff Thj muren er ilde forderffuit, och der er iche heller laafft. Er en annex kallis
  • Glømen annex; paa Rolffsøen, och giøris tienniste huer Søndag vndertagendis naar dagen er kortiste.
  • Holdeby capel^[24]; nu ødelagt, oc haffuer icke verit tieniste der i vdi 30 aar.
• Raade
  • Raade kircke; haffde en stund en annex, hede
  • Tessal capel^[25]; der vdi vor icke giortt tieniste vdi lang tid
• Vaale
  • Vaale hoffuit kircke
  • Suindal annex; der vdi giøris nu aarligen tieniste
• Frederichstadtz; tidligere "Sarpsborig"
  • Frederichstadtz kircke
  • Varteig annex; der vdi giøris end nu altid tieniste
• Rygge
  • Rygge kircke
• Onssøe
  • Onssøe kircke
• Hualer
  • Hualer kircke
• Iid
  • Iid kircke; til Iid er ingen annex

Pagina 11
Register paa hoffuid kirckerne oc annexerne i Søndre Nørdre Vigen.

• Krogestad prestegjeld
  • Krogestad hoffuit kircke; giøris tienniste vdj hoffuit kircken tho Søndager effter hin anden. Er tho annexer, den ene heder
  • Sande annex; giøris tienniste vdj denne annex huer tredie Søndag.
  • Hede annex; giøris tienniste vdj denne annex den fierde Søndag.
• Faass prestegjeld
  • Faass hoffuit kircke; Ere 2. annexer, den ene heder
  • Haaby kircke; Der giøris tienniste huer tredie Søndag aff gammelt. Den anden heder
  • Suarteborg annex; Der giøris tienniste huer anden Søndag.
• Bro oc Stangenes prestegjeld
  • Bro kircke; Om sommeren naar dagen er giøris der tienniste huer Søndag.
  • Brasetter annex; tilforn haffuer verit hoffuitkircke och nu hollis for annex. Om sommeren naar dagen er giøris der tienniste huer Søndag. Den anden annex er
  • Liuse annex: giøris tieniste huer tredie Søndag
• Sodenæss prestegjeld
  • Tossenes kircke; som er hoffuitkircke paa Sodenæs, om sommeren tienniste huer Søndag. Den første annex heder
  • Berffendals annex; om sommeren tienniste huer tredje Søndag. Den anden heder
  • Askum annex; om sommeren tienniste huer Søndag
• Quille prestegjeld
  • Quille hoffuit kircke; der er ingen bibel [..]. Iche haffuer heller Jens danch bibell. Ere 2. annexer som er
  • Baatne annex; annex til Quille
  • Sueneby annex; som er den annex ligger der fra Bonde kircke i vester och skier der tienniste huer tredie Søndag.
  • Wrin annex^[26]; existerer ikke nu længere. Sognets gamle navn var Roeim
• Tønum prestegjeld
  • Tønums hoffuit kircke; er iche vden en annex heder
  • Lurs kircke; giøris tienniste huer Søndag
• Skiede prestegjeld
  • Skiede hoffuit kircke; Er en annex heder
  • Tiernøe annex; och giøris tienniste huer Søndag.
• Nessings prestegjeld
  • Nessings hoffuit kircke
  • Lummelandtz annex
  • Hodall kircke; annex til Nessinge
• Naffuerstad prestegjeld
  • Naffuerstad hoffuit kircke
  • Mo annex; tieniste giøris vdj [..] huer tredie Søndag
  • Eningdals annex; tieniste giøris vdj [..] huer anden Søndag

Pagina 12-13
Register paa hoffuidkirckerne oc annexerne vdi Bahusleen.

• Tiørn prestegjeld
  • Steen kircke; hoffiut kircken på Tiørn
  • Valle annex
  • Kløffuedal annex
  • Vor Frue kircke^[27]; en gammel forfalden stenkircke, vdj huilken holdis ingen tieniste
• Tegneby prestegjeld
  • Tegneby hoffiud kircke; giøris tieniste huer Søndag. Ere 3. annexer, den første heder
  • Stael annex; giøris tieniste huer Søndag. Den anden heder
  • Røre annex; giøris tieniste huer Søndag. Den tredie er
  • Molandtz annex; giøris tieniste huer Søndag - Morlanda, som inntil 1631 hørte under Tegneby.
• Myckleby prestegjeld
  • Myckleby hoffiud kircke; giøris tieniste huer Søndag. Ere 2. annexer, den første heder
  • Langelandz annex; giøris tieniste huer anden Søndag. Den anden annex heder
  • Torp annex; giøris tieniste huer anden Søndag.
  • Draxmarck kircke; er en liden træ kircke staanedes strax hoss Closteret. Til Draxmark er en annex heder
  • Bogenæss kircke; giøris tieniste huer Søndag
• Herrestad prestegjeld
  • Herrestad hoffiud kircke; Er stenn kircke met spir mit paa. Ere 3. annexer, den første heder
  • Skredzuig annex; Er sten kircke, der giøris tienniste huer anden Søndag. Den anden annex heder
  • Høckaas annex; Er sten kircke, der giøris och tienniste huer anden Søndag. Den tredie heder
  • Ryer kircke; er aff træ, der giøris tienniste huer tredie Søndag.
• Oddevald prestegjeld
  • St Annes kircke; denne ældste kirke blev i 1644 ødelagt ved svenskernes hærjing af byen
  • St Michels kircke; liggendis til it sogn kallis Beffuesogn
• Fregne prestegjeld; Her Niels holder ingen capelan, oc Hendrich Gyldenstierne er derfor fortørnit.
  • Førssell hoffiud kircke
  • Risterud kircke; annex til Fregne
  • Liungs kircke; annex til Fregne
  • Grinderødtz annex
• Øyesmaal prestegjeld
  • Øyesmaal hoffiud kircke; Der giøris tienniste huer Søndag.
  • Vggulums annex; Der giøris tienniste huer Søndag.
• Spigerud prestegjeld
  • Spigeruds hoffiud kircke
  • Norum annex; er nu annex til Øyesmaal. Der giøris tienniste huer Søndag.
• Hiertum prestegjeld
  • Hiertum hoffiud kircke; giøris tienniste huer Søndag. Er ett annex heder
  • Vistelandtz annex; giøris tienniste huer Søndag.
• Kareby prestegjeld
  • Kareby hoffiud kircke; Er it annex kallis
  • Rommelands kircke; der giøris tieniste huer Søndag.
• Kongelff prestegjeld
  • Kongelffs hoffiud kirke
  • Yttreby annex
• Marstrand prestegjeld
  • Marstrands kircke; och var samme tid met hannem her Jens sognepresten
• Torsby prestegjeld
  • Torsby hoffiud kircke; giøris tieniste huer Søndag
  • Hærrestad kircke; annex till Torsby, giøris tieniste huer Søndag
  • Lycke kircke; annex til Torsby, giøris tieniste huer Søndag

Draxmarck, Oddeuald och Herrestad haffuer tilfornn hørt til Vigens proustj, thj så berettet her Peder Anchermand at ther her Michel i Herrestad vaar proust, tha haffde hand baade Vigens och Bahusleens prouistj. Men siden der her Niels Draxmarck, Herrestad och Oddeualds kircker, saa vilde Her Jens intet befatte dig der met, och der med ligger de til her Nielssis proëstj.

• Solberg prestegjeld
  • Solberg hoffiud kircke; temmelige vel flid vden paa och tegt met tagsteen vndertagen choret det er tegt med spoon. Der giøris tieniste huer Søndag. Ere 2. annexer, den første heder
  • Jørlands annex; er en smuck sten kircke, der giøris tieniste huer Søndag. Den anden annex heder
  • Holte annex; der giøris tieniste huer Søndag.
• Hising prestegjeld
  • Biørnelandtz; hoffiut kircke på Hising. Til Biørneland er 4. annexer, den første heder
  • Søe kircke; annex til Biørnelands kircke. Den anden heder
  • Øckerø annex; staaendis mit paa den øe. Den tredie heder
  • Torslands kircke; Den fierde annex heder
  • Backe kircke; annex til Biørnelands kircke. Och giøris tienniste vdj disse kircker huer Søndag.

Paa Hissing ligger tvende kirker som hør til Suergit:

• Hissing: (svensk del)
  • Thuffue kircke; som er hoffuitkircken, annex der til heder
  • Lundby annex

Pagina 13-14
Register paa kirckerne oc annexerne paa Hedemarcken oc i Østerdallen.

• Ringesager
  • Ringesager hoffuit kircke; en skiøn stor stenkircke. Ere tvende annexer, den første heder
  • Brattum kircke; annex til Ringesager, der giøris tieniste huer 5. eller 6. Søndag. Den anden annex kallis
  • Filckisager kircke; annex til Ringesager, der giøris tieniste huer 3. Søndag
  • Gyldstads/Giølestadtz kircke^[28]; hos huilcken staar en liden trækirkcke [..], och er Jørgen Kruckous gaard, och den kircke vil hand lade bygge och forbedre igien.
  • Røss kircke^[29]; er nedfalden oc opbrende
  • Berss kircke^[30]; er nedfalden oc opbrende
  • Stang kircke^[31]; er nedfalden oc opbrende
  • Skrydesole kircke^[32]; er nedfalden oc opbrende
• Vang/Ribo
  • Hammers domkircke; Blev paa denne tid neppe benyttet, efterat den var afbrændt under Syvaarskrigen.
  • Ribo hoffuit kircke; Annexer ere 2. den 1. heder
  • Deylum annex; paa Furenæs, holdis vid lige. Der giøris tienniste huer anden Søndag. Den anden annex heder
  • Humblestadtz annex^[33]; annex til Ribo, giøris tieniste 10. eller 12. gange om aarit effter leiligheden.
  • Skattems kircke^[34]; er øde
  • Hoffuene kircke^[35]; er øde
  • Nasag kircke^[36]; er øde
  • Michils kircke^[37]; er øde
  • Vaardens kircke^[38]; er øde
  • Korss kircke^[31]; er øde
  • Aas kircke^[39]; er øde
• Næs
  • Næs hoffuit kircke; vel flid inden. Er en annex kallis
  • Ballesol annex; holdis vid lige, der giøris tienniste huer 3. Søndag.
  • Berskircke^[40]; er øde
  • Stenroffs kircke^[41]; er øde
• Rommedal
  • Rommedals hoffiut kircke; er smucht limkastet vdenn till. Er en annex kallis
  • Vallesetter kircke; der giøris tieniste 3. gange om aarit.
  • Hoffs kircke^[42]; giøris ingen tieniste
• Leuthen
  • Leuthen hoffiut kircke
  • Rochu kircke^[43]; er vden tieniste
• Stange
  • Stange hoffiut kircke; er och saa smucht kalckit. Er en annex
  • Otestadtz annex; Der giøris tienniste huer Søndag och vndertiden huer anden Søndag
  • Linestadtz kircke^[44]; er øde
  • Saastadtz kircke^[45]; er øde
  • Nittels kircke^[46]; er øde
  • Husseby kircke^[47]; er øde
  • Vike kircke^[48]; er øde

• Elffuerim
  • Elffuerim hoffiud kircke
  • Trysille annex; holdis tieniste
  • Idre annex; holdis tieniste
  • Cerne annex; holdis tieniste
  • Hellig Torloffs capel^[49]; (antatt i bruk i katolsk tid)
• Aamod
  • Aamod hoffiud kircke
  • Elffuedal Øtther annex; holdis tieniste
  • Ytthre Rindal annex; holdis tieniste
  • Øffre Rindal annex; holdis tieniste
• Tøndsette
  • Tøldal hoffiud kircke
  • Queckne annex; holdis tieniste
  • Tøndsette annex; holdis tieniste
  • Vindgild annex; holdis tieniste

Pagina 14-15
Register paa hoffuidkirckerne oc annexerne vdi Guldbrandsdalen.

• Lessø
  • Lessø hoffuit kircke
  • Dobre annex
• Lum
  • Lum hoffuit kircke
  • Hoff annex^[50]
  • Skeager annex
  • Garmo annex
• Vaage
  • Vaage hoffiud kircke
  • Sil annex; vid magt
  • Hedal annex; vid magt
• Froen
  • Froens hoffiud kircke
  • Quam annex; vid magt
  • Søddorff annex; vid magt
  • Quichne annex; vid magt
  • Bøø annex^[51]; staa nogit igen
  • Steig kircke^[52]; en forfalden kircke
  • Rydtzland annex^[53]; gamel forfaldenn annex hos de gaarde Kiørstad
• Ringebo
  • Ringebo hoffiud kircke
  • Foduangs annex
  • Vennebygd Annex
• Øyer
  • Øyer hoffiud kircke
  • Trættan annex; vid macht
  • Tretten stenkirke^[54]; en gammel forfalden oc farlig stenkiercke
• Gusdal
  • Gussdal hoffiud kircke
  • Follebo annex; vid macht
  • Bødal annex; vid macht
  • Suartzum annex; vid macht
• Faaberg
  • Faaberg hoffuit kircke
  • Bleggint annex^[55]
  • Lillehammer annex

Pagina 15-16
Register paa cappel oc annexer til huer hoffuid kircke i Tindtaget.

• Skienn
  • Skienn kircke; med tvende annexer
  • Solum annex; 1. annex, holdis vid mact oc giøris tieniste vdi huer 3. søndag effter gamel seduane
  • Mælum annex; 2. annex
• Seude
  • Seude hoffuitt kircke; er en sten kircke smucht flidt, er en annex, som kaldis
  • Næs annex; der giøris tieniste huer tredie Søndag
• Bøherrit
  • Bøherrit hoffuitt kircke; en annex, son kaldis
  • Lønde kircke; oc en capel vid naffn
  • Gaardene annex
• Hollen
  • Hollen hoffuitt kircke; tuende annexer, som kaldis
  • Romnes annex; giøris tieniste effter gamel seduane, oc
  • Helgen annex; giøris tieniste effter gamel seduane
• Bamble
  • Bamble hoffuitt kircke; en annex, som kaldis
  • Sannickedal kircke; hollis vid mact oc giøris tieniste i
• Gierpen
  • Gierpene kircke; er alleniste en kircke foruden annex
• Edanger
  • Edangers hoffuitt kircke; en annex, som er
  • Sillie kircke; i Slemdal sogn
• Drangedal
  • Drangedal hoffuitt kircke; en annex, som er
  • Tyredal annex

Pagina 16
Register paa annexer, som ligger vnder huer hoffuid kircke i Øffuer Tellemarck, som giøris tieniste vdi.

• Heiderdall
  • Heiderdals hoffuid kircke; liggende i Tindtagit, er en trækircke megit vnderligt bygd met 3. smaa torn, it paa den østre ende paa chorit, it mit paa choret, och it mit paa kircken som klockerne henger vdj oc er størst. Oc er hun smucht flidt inden vdj met stoler, der er oc en smuck predichestoll, och andet saadant; vnder den ligger en liden annex
  • Lilleherritz kircke; annex til Heiderdall, som haffuer aff gammel tid liggit vnder Hiardal i Skatland.
• Hiertdall
  • Hiertdall hoffuit kircke; kallis Holms kircke oc er en trækircke, liggendis i Skatlandet. Annexer til Hierdall ere 3. Den første heder
  • Seudelandtz kircke; annex til Hierdall. Der giøris tienniste vndertiden huer anden Søndag oc vndertiden huer Søndag. Den 2. annex heder
  • Grandzherrit eller Landtzvercks kircke; annex til Hierdall, der giøris tienniste vndertiden huer fierde Søndag oc vn dertiden huer femte Søndag efter leiligheden. Den 3. annex heder
  • Tudalskircken; annex til Hierdall, der giøris tienniste vndertiden huer femte vndertiden huer siette Søndag effter som verit er till.
• Sillegiord
  • Sillegiords hoffuit kircke; en steenkircke ilde holden inden. Ere 2. annexer, den ene heder
  • Aamodsdall (Vinsdal) kircke; annex til Sillegiord, der giøris tienniste huer fierde Søndag oc vndertiden huer femte. Den anden annex heder
  • Fladedals kircke; aff gammelt Raabygd, annex til Sillegiord, der giøris tienniste huer tredie Søndag.
  • Anden steen kircke; ..er nu slet forfalden
  • S. Lauritz capel^[56]; ..haffuer staait it capel
• Huidesiø
  • Huidesiø hoffuit kircke; er en stenkircke och haffuer verit saa gaat som nedfalden paa den søndre side, men nu er thet opmurit, och de haffuer begynt at ferde tagit. Der ere 4-annexer, den første annex kallis
  • Brunckeberg annex; haffuer i fordom tid liggit vnder Sillegiord. Der giøris tienniste huer tdeie Søndag. Den 2. annex kallis
  • Roeli annex; Der giøris tienniste huer fierde Søndag. Den 3. annex heder
  • Nissedal annex; Vdj denne annex giøris tienniste huer femte Søndag. Den 4. annex heder
  • Trædung annex; Der giøris tienniste huer 6. Søndag.
• Fyrisdall
  • Molands kircke; Fyrisdalls hoffuit kircke. Ere 4. annexer, den første heder
  • Heggelandtz kircke; annex til Fyrisdall. Den anden heder
  • Vædum kircke; annex til Fyrisdall. Den tredie annex heder
  • Skaffse kircke; annex til Fyrisdall. Den 4. annex kallis
  • Moe kircke; annex til Fyrisdall. Och giøris tienniste vdj alle disse aannexe huer for sig huer 5 Søndag oc vndertiden huer siette.
• Lauerdal
  • Lauerdals hoffuit kircke (Egs kircke) Er 3. annexer, den første heder
  • Edsborg annex; Den ander heder
  • Hedalsmo annex; Den tredie annex heder
  • Ødefields annex; der giøris tienniste 8. gange om aarit.
• Vennie
  • Vennie hoffuit kircke
  • Netzlands kircke; annex till Vinnie
  • Røelands kircke; annex till Vinnie
  • Hoff annex^[57]
• Tindal
  • Atraa kircke; Tindals hoffuit kircke
  • Meel kircke; annex till Tindal
  • Dall kircke; annex till Tindal
  • Hoffuen kircke; annex till Tindal

Pagina 16-17
Register paa hoffuid kirckerne oc annexerne vdi Hadelands prouisti.

• Thoten
  • Haaffs kircke; hoffuitkircken paa Thotenn, huilcken er smucht flid inden; der til ligger tvende annexer
  • Balcke kircke; annex til Haaff, giøris tieniste vdi
  • Mollestadtz kircke; udi Kollebo, annex til Haaff, giøris tieniste i denn huere tredie Søndag
  • Aasemarck kircke/S. Michels capell; der giøris tieniste S. Michels dag
  • Alffuestads capel^[58]; liden trekircke met spijr paa, der i giøris ingen tieniste
  • Fieldz kircke^[59]; giøris icke tieniste vdi
  • Huems kircke^[60]; giøris icke tieniste vdi
  • Diuster capell^[61]; giøris icke tieniste vdi
• Hadeland; Er tilhobe offuer aldt 13. kircker baade de, der giøris tienniste vdj och de som iche skier tienniste vdj
  • S. Nicolaj kircke; Gran hoffuit kircke, den kircke er størst met vinger och er met huggen steen vdj. Der giøris altid tienniste.
  • Vor Frue kircke; ock icke met vinger eller saa vel prydet medt stoler som den anden. Der giøris tieniste stundom.
  • Tingelstadt steenkircke; 1. annex til Gran, giøris tienniste huer anden Søndag
  • Grindager kircke; 2. annex til Gran, giøris tienniste 3. eller 4. gange om aarit (blev nedlagt 1862)
  • Næs kircke; vdj Brandebo. 3. annex til Gran, der giøris tieniste huer tredie Søndag
  • Horgen/Hœgon kircke; trækircke, giøris icke tienniste vdi
  • Bilden kircke; aff træ, giøris icke tienniste vdi
  • Kius kircke; giøris icke tieniste vdi
  • S. Karins capell; giøris icke tienniste vdi
• Jeffnager
  • Jeffnager kircke; haffuer egen sogneprest, er ilde holden. Er en annex [der] heder
  • Lunder annex; End her foruden er der en kircke [der] heder
  • Hofflands kircke^[62]; giøris icke tienniste vdi
  • Biørge kircke; giøris icke tieniste vdi
• Hole
  • Hole kircke; haffuer sin egen sogneprest, er temmelige vel holden baade inden och vdenn. Er en annex [der] heder
  • Lunde kircke; trækirkcke, ligger 3½ mijll fra Hole i vester imod Hallingdal, der giøris tieniste 7. eller 8. gange om arrit.
• Norderhoff
  • Norderhoff hoffuit kircke; Til Norderhoff er 2 annexer
  • Hougs annex; den ene heder Hougs kiercke, ligger i Vangs bygden, en halffmil fra hoffuit kircken. Her foruden er der en stenkircke [der] heder
  • Bønisnæs kircke; liggendis 1 fierding fra Hole i synder til vester, der giøris ingen tieniste (aldeles forfalden, indtil den i 1676 blev istandsat). Noch er der en kircke heder
  • Steenskircke; ligger 1 fierding fra hole i øster, deri giøris iche heller tieniste (ligger nu fuldstændig i ruiner)
  • Nes kirke; oc er der til et annex, kaldis Nes, opp i dallen liggendis 4½ mil fra Hole.
  • Viger kircke; Noch er der en trækirke i øffre Ordal (Aadal), giøris ingen tieniste
• Vardal
  • Hougs kircke; hoffuitkircken i Vardall, en træ kircke met spijr. Ere 2. annexer
  • Hund kircke^[63]; annex til Vardal, giøris tieniste huer tredie Søndag
  • Braastad kircke; annex til Vardal, der giøris 3. gange tieniste om aarit (nedreves mellem 1820 og 1830)
• Land
  • Fluberg kircke; hoffuitkircken i Land
  • Nordsindre kircke; annex til Land, giøris tieniste huer 3. Søndag
  • Østre Sindre kircke; annex til Land, giøris tieniste huer 2. Søndag
  • Kinne kircke; annex til Land, i Torpen
  • Haaff kircke; Noch en annex til Land, giøris tieniste huer 3. Søndag
• Byrj
  • Byrjs kircke; hoffuitkircken
  • Segals kircke; annex til Byrj, vdj Snertimsdalen, der giøris tieniste huer tredie Søndag

• Omlid
  • Omlidtz kircke

• Aal
  • Quidtla (Qvislen) annex^[64]
• Næss
  • Goull kircke

• Bradtzbegleen; som er tuende [to] fogderi
• Tellemarcken oc Bamble
• Brunlagleen oc Nummedal
• Tonsbergleen
• Brageneslen

• Buskerødtzleen
• Totens, Hadelands, Vallers oc Ringerigis fogderi
• Gudbrandsdal
• Hedmarcken
• Soløier oc Rommerige
• Folloug
• Maass
• Vernekloster
• Mossedal
• Vemme skibrede
• Heggen oc Frølands skiffrede
• Thune oc Odensøe
• Skiobergleen
• Idde oc Marckier

• Nordervigen
• Søndervigen
• Tiørn oc Oroust
• Indland
• Hiissingen

• Listeleen
• Mandalsleen
• Nædenesleen

1. Haraldr hinn harfagre var fyrstr einvalds konungr i Norege, oc rade firir Norege þria vette oc lxx vætttra: han atte xx sunu.
2. oc ein af þeim heit Eirikr blodøxe, oc var firir Norege fim vetter.
3. en þa kom Håkon Adelstein fostr til oc rædh firir Norege xxvi vættra. oc var høygdr a Sæmi a Vestfold.
4. Enn þa tok land oc riki Haraldr græfeldur sun Eiriks blodøxi oc redh firir Norege ix vætr Haraldr græfeldur sun Eiriks blodøxi oc redh firir Norege ix vætr oc fell i Limafyrdi i Sælendi.
5. þa tok Hakon lade iarl land oc riki oc rædh firir Norege xxxiii vetr oc var høyder a Gauladale.
6. Enn þa tok Olafr Tryggiason oc rædh firir Norege fim vettre. oc christnade fim land, oc fell i vidra vage.
7. þa tok Eirikr iarlsson sun Hakon jarls xii vetter oc var han skoren ulfr i Englande.
8. oc do afþer epter þat tok Suend oc Hakon land oc riki epter fader sin. oc rædh firir Norege ij vetter oc flado (sic) sidan or Noregi firir Olafr hin helga.
9. Enn Olafr hinn helgi redh firir Noregi fimtan vetter, oc fell a Steigi.
10. Epter han tok land oc riki Sueinn Alfifuson oc redh firir Noregi vj vetter.
11. Enn þa tok Magnus hinn gode land oc riki rædh firir Norege xij vætter
12. Epter han kom Harraldr hin hardrade, oc rede firir Norege xx vætter, oc fel a Englande
13. þa tok Olafr kyrri land oc riki epter Haraldr fader sin oc redh firir Norege xxvij vetter.
14. þa tok Magnus hin berføtte land oc riki epter fader sinn oc rædh firir Noreg ix vetter, oc atte v sunu.
15. oc rædo firir land oc riki Øystenn oc Sigurdur 5 vetter.
16. en þa atte Sigurdur son oc hett Magnus hin blinde, enn broder hans hett Haraldr girrir, oc rædo firir Noregi vj vetter
17. Enn þa atte Haraldr sunu pria heit ein Øysteinn, Sigurdur oc Ingi kroppr rædo firir Noregi xxv. vetter
18. Enn þa tok Magnus oc ræd han firir Noregi 23 vetter, oc liggr i Christ kirkio i Berguinn
19. þa tok Suerrere oc radh firir rikino 25. vetter, oc let gera (sic) oc borg.
20. þa tok land oc rikti (sic) Hakon son hans epter han oc ræd firi ein vetter.
21. þa tok Magnus land oc riki Noreg oc ræd firir 17 vetter.
22. þa tok Eirikr konungr oc rædh firir Noregi 20. vetter.
23. en þa tok Hakon broder hans land oc riki epter han oc rædo firir Noregi 20. vetter, oc andast à Tunsberghusi.
24. þa tok land oc riki Magnus Erikxson oc ræd firir 56 vetter.
25. þa tok Hakon son hans land oc riki epter han oc rædh firir Noregi xxv. vetter.
26. en þa tok Olafr son hans epter han, oc ræd firir Noregi 9. vetter oc død i Danmarck
27. en þa tok land oc riki eptir han Eireks son hertogens of Pomeren oc systur dottir sin drotningene i Norge, oc rædh han firir Noregi 52 vettre.
28. en þa tok Noreg Christopher som hertog var i Beyrn oc pallatz greiffue a Rijn, oc ræd firir Noregi 7. vetter.
29. oc þa Christiern oc ræd firir Noregi xxxv vetter.
30. en eptir han tog konung Hans.

Ein stutt tivijsan, vm alla þa einwaldz konninga, sem verit hafua i Norege til þessa dags.

1. Haraldr hárfagre var fyrstr einualdz konung i Norege oc kom han til rikisstiornar nær 860 arum epter Christi burd. eller det aar 850 vdi keyser Lotharij tid. døde 921.
2. Eirekr blodøxe var konung epter sinum faudur oc raade i 5 aar.
3. Hakon Adelsten epter Eirickr sinn brodur regeret 26. vettre lod bygge Helsinged lnd. bleff begraffuen i en høig vid Sæm på Vestfollen.
4. Haraldr gráfeldur, epter Hakon sin faudur brodur Erick blodøxe søn. råde 9. aar.
5. Hakon ladeiarl, arum epter Guds burd 930 regeret 28 aar. ligger begraffuen i en høig i Guldal.
6. Olafr Trygguason kom først christne i Norie, Island oc Grønland. oc raade for riget i 5. aar.
7. Erikr sonar Hakonar jarls lod skiere sin vlff vdi Engeland. regerede 20 aar.
8. Suend jarl, Hakonar broder. Suend Erick jarils broder oc Haken Erickis son råde 2 aar. oc flyde for Olaff dygre oc Hakon var 17 år der han begynte at raade.
9. Hakon rickte med Sueine sinum faoudurbrodur.
10. Olaff hin digre drog af landet da 12 aar gammel var, oc kom Norie til møken gieffue oc lad (sic) christne alt riget, oc insette christe lag oc lantz lag som kallis Graagos. hans regiment var i 15 aar oc bleff saa slagen paa Stikelstad en Onsdag 4. august 1029
11. Sueinn konung Knudson af Danmarck anno 1030. Suend Alphinas Tiueskeg konung Knuds Danmarkis oc Engelands konung son. raade 6. aar.
12. Magnus konungr hin gode sonr S. Olafs, anno 1040.
13. Haraldr hardradr, S: Olafs broder, anno 1050.
14. Magnus Haraldz son med sinum fader.
15. Olaf kyrri Magnus brodir, anno 1063.
16. Magnus berføter epter sin fadur Olaf, aar 1069. Koning Magnus berføtz ordtzquidar: Til fregdar skal mand konunga haffa end eigi til lang liff'
17. Hakon, son Magnussar Haraldz sonar rikte tillika met konung Magnus Berfot.
18. Øystein Magnussar berfodzson anno 1100.
19. Sigurder Jorsalafara rikte tillika med sinom brodur Øystein, oc ligger begraffuit her i Oslo i S. Haluords kircke. Sigurder haffde riget i Orcnøe 7. aar.
20. Magnus blinde effter Sigurd sinn fader anno 1127.
21. Haraldr gilde epter sin broder son Magnus anno 1130. Han lot blinde konung Magnus Siuorson
22. Inge krokback epter sin broder Harald. Haraldr Sigursøn fundator Asloiæ. S. Olai halff broder til mørne. fundator Mariæ kirke, i Trondhem 50 aar døde hand.
23. Sigurdur epter sin broder Inga.
24. Øystein epter sin broder Sigurd.
25. Hakon hærdabreidr, konung Sigurdz son, epter sin fadurbrodur.
26. Magnus Ellingson, konung Sigurd Jorsalfara dotturson feltt 1178.
27. Suerrie.
28. Hakon Suerrisson anno 1203.
29. Guttorm, Suerris broder.
30. Hakon Hakonarson sem døydi anno 1262.
31. Magnus epter sin fader Hakon, han døydi anno 1280.
32. Erikr epter Magnus sin fader. han var kronader i Biorguin, árum epter Christi burd 1281.
33. Hakon epter sin broder Erikr, han var kronader i Oslo anno 1299.
34. Magnus smeck epter Hakon, sin moderfader 1321.
35. Hakon epter sin fader Magnus.
36. Olaf met sinne moder Margareta bleff konung 1374.
37. Erik af Pomeren bleff koning anno 1389.
38. Christophorus af Beyrn.
39. Christiern hinn fyrsta.
40. Johannes epter sin fader.
41. Christianus sa annar epter sin fader.
42. Frederich epter sin broderson.
43. Christianus hin 3. epter sin fader.
44. Frederich sa annar epter sin fader, gud gefe honum langt lf, oc luckusamt regimente.

Þesser hafua biscopar verit i Nidrosi.

1. Sigurder vor bisp i Oluff Trygsøns tid.
2. Grinkiel, var det første erchibiscop i Nidrosie i S. Oluffs tid. hannum loffuede S. Oluff aff Mostra ting, at han skulle raade for kircken oc ald christendomen i sit biscopsdomme.
3. Jon, Johannes eller Jonas
4. Radulfr eller Rudolphus
5. Ragnar
6. Kitil eller Chitillus
7. Asgautur
8. Sigurdr
9. Adalbrichtr, Adalricus eller Adalbertus
10. Simon
11. Juar
12. Reidar

End hedan i fra erchie biscopar i Þrandhiem.

1. Jon, Johannes vl (Sic) Jonas
2. Øystein eller Augustinus
3. Erickr
4. Torer
5. Gutormr
6. Peter
7. Þorer
8. Sigurder
9. Solli
10. Einar
11. Hakon
12. Jon eller Johannes

Quidam ax his Jonas nomen fuit tempore Innocentij papæ, et canonicus fuit Asloensis. // En av dem het Jonas på pave Innocents tid, og var en kanon i Oslo.

13. Jarmund eller Raimundus
14. Eileifer eller Olaus
15. Pal
16. Olaffr
17. Þronder
18. Askiel
19. Aslag bolt
20. Olafr
21. Gaute
22. Erick Valckendorp
23. Torbern Oluffssen
24. M. Hans Gaaes
25. M. Hans Moenssen
26. M. Isaac Grønebeck

1. Asgautr
2. Helgi
3. Salomin
4. Þorolf eller Torlaffus
5. Aslake
6. Gierarder eller Geraldus
7. Kollr eller Coillus
8. Petr
9. Wilialmr
10. Þostein
11. Helgi
12. Niculas
13. Ormr
14. Þorkiel
15. Hakon
16. Anders
17. Eivind
18. Salomon
19. Giurder
20. Sigfrider
21. Haluander
22. Jon, Johannes eller Jones
23. Øystein
24. Jacobus natione Danus
25. Johannes etiam Danus
26. Gundar
27. Niels eller Nicolas Karleby
28. Herloff eller Herlaus Kyrning

• Anders Mus
• Hans Reff
• Anders Matzøn. Der han var it lidet barn bleff hand borttagen aff en vlff, 3 dage, oc i samme 3 dage forsørgede vlffuen ham sin føde, dette bekente M. Anders selff paa sit yderste, disligest ocsaa hans moder. dette berette her Hans Bang for mig 14. Sep: anno 82.
• M. Frantz Berig Othoniensis. M. F. B. vor hen vid 90 aar gammel effter hans egen beretning. Sommed er i den mening at han vor vel 100 aar gammel, disse tuende stiffter visiterit hand sielff ab anno 1548 vsque ad annum 74 et nihilominus postea vtrique diocesi præfuit, vsque ad annum 1580.
• M. Jens Nielssøn Asloënsis. M. Johannes Nicolai, Aslojënsis et Hammariensis diøcesium superintendens, à Doctore Pavlo Matthiæ ordinatus, Hafniæ ipso die visitationis beatæ virginis anno Domini 1580 postquam prænominati M. Johannis, socer M. Franciscus ei munus episcopale resignasset, in exedra seu domo capitulari Asloiæ, paulò ante, videlicet die 29 Julij, ejusdem anni, siquidem in eum usque diem ab anno 1574 ob ingrauescentis ætatis molestias ipsius tanqvam coadjutoris opera de mandato Regiæ Maiestatis in visitandis ecclesiis et alijs hujus officij negotijs conficiendis vsus est M. Franciscus. Post cuius obitum hanc functionem administrauit prædictus M. Johannes, atque etiamnum administrat hodierno die, qui est 25 Martij quo celebratur festum annunciationis Mariæ anno labente, 1598 et posthac administrabit qvo ad Christo pastorum principi nostro visum fuerit.

1. Arnalder eller Arnoldus, kom aff Engeland til Hammer anno 1049, sendt af paffen Eugenio 3. i kong Oluff Trygssøns tid, han lod bygge hellig trefold: kircke i Hammer.
2. Ormr fulde Arnoldum til Rom, oc bleff der ordinerit af hannom Hammers bisp at vere, i hans sted anno 1156 oc 1157. ipse vita functus et sepultus est Hammariæ. Om denne Ormr taler Crantzius at han handlede met Voldemar Danmarcks kong, der det ganske rige for hans mact vor forskrekit. Thi kongen lå met sin berustede skibs flode, vid Dramen oc Tonsberg Noruegiæ lib. 5. cap. 10. dette skede tempore Frederici Barbarossæ, qui electus fuit imperator anno 1153, et regnauit annos 37.
3. Ragnar canonicus Hammariensis reiser til Rom anno 1152, oc bliffuer der ordinerit til bisp effter hannom, hand beflitede sig meget til at forfremme oc opbygge Trinitatis kircke.
4. Þorer etiam contendit Romam vbi ordinatus est episcopus ab Alexandro 3. anno Christi 1160, que tempore Fridericus Barbarossa Romæ fiut anathemate notatus ab Alexandro qui superbe pressit collum ipsius his verbis. Super aspidem et basiliscum ambulabis. Hic Torias accitus ad cæsarem et interrogatus de S. Erico rege Sueciæ, om hans handdel, cum eo colloquitur.
5. Juar, etiam ordinatus a pontifice Romanensi, et ipse quoque dedit operam structuræ templi, hand vor stckit tid biscop, døde i Hammer oc ligger der begraffuen.
6. Haluarder breui tempore episcopus fuit, ipse de mandato pontificis templicæ structuræ maximam nauauit operam, obijt Hammariæ ubi etiam sepeltus est. Vdi hans tid bleff Oslo domkircke funderit af Haraldo rege cognomento Gille, qui cæpit regnare anno 1130 et regnauit annos 6.
7. Pal reiste til Rom vdi ab Innocentio 3. episcobus promotus et domum reuersus etiam structuræ templi curam gessit maximam vdi dennis tid effter longsom krig oc blodstørtning var nu mesten al kong slekt oc blod i Norige ødelagt saa at en hed Magnus greffesøn vor bleffuen en kronede oc saluede kong til riget aff bisp Nielss i Oslo. Da opuctis Suere aff kong blod oc i hielslo kong Magnum. Denne Biscop Paulus kronede oc saluede Suere til Norges konning. I Bergen i herredagen lader kong Suere affliffue biscop Niels, fordi så at han kronede oc salvede kong Magnum. Obijt Hammariæ et ibi sepultus est Paulus.
8. Peter etiam profectus est Romam vnde ordinatus et reuersus episcopus cæpit fundare curiam episcopalem Hammariæ vbi obijt et sepultus est.
9. Gillebert anno 1278 regnante Magno 4 rege Noruegiæ, canonicus quidam Hammariensis Enarus nomine Romam ablegatur a pontifice Vrbano impetravit ne quis intruderetur ad episcopatum sine vocatione et electione collegii Hammarensis. eo reuerso mox iuxta tenorem priuilegiorum sourum commini suffragio eligerunt Gillebertum natum in Hetland, qui tunc fuit Hannariæ archidiaconus. Is Romam missus ab Vrbano pontifice ordinatus et domum reuersus templum et episcopalem curiam extrui curauit, ibidem mortuus et sepultus.
10. Þorfinnr anno 1278 vocatus a capitulo et ordinatus ad episcopatum, a Martino 4°. Sed parum fælici successu Illum n. [sic] multi persecuti sunt præsertin eques quidam auratus Hedmarchiensis hand met mact intog biscopsgorden oc bispen bleff saagiort saa han døde. Den ridder som forfulde Þorfin motte der for paue Nicolaum 4.i Rom, at hente breff oc affløsning. Miles iste dictus est Hquinus Ragnel. Anno 1280 Romæ fuit Torfinnus 3°. anno Martini 4. papæ incicatione 11^a.
11. Jorunder anno 1291, regnante Haquino episcopus Hammariensis fuit, en merckelig oc drabelig mand hand bleff kallit at vere erchebiscop i Tronhiem, for til Rom der at stadfestis aff pauen, beholt alligeuel Hammers Stigt, oc der til ordineret selff en suffraganeum som hed Thomas
12. Tostein. Romam profectus est cum literis commmendatijs capituli, anno 1300 vnde redjit muneri episcopali initiatus. obiit anno 1305 quo tempore Helgo episcopus erat Asloënsis.
13. Ingeldus anno 1307 vocatus et creatus episcopus bygdemegit paa kirken oc biscopsgaarden. hand førde paa erchebiscop Eileffs vegne, 400 florener guld for en skenck til pauen anno 1312.
14. Bottulff etiam vocatur ab Hammarensibus et Romæ ordinatus fiut.
15. Haluord vocatus et ordinatus Romæ anno 1326. Scholam iussit aperiri Hammariæ in qua eruditentur pueri, ipse fundatur fuit mensæ communis. Et anno 1347 [sic], ad generale concilium Nidrosiam ad Arnonem archiepiscopum profectus vbi comparuit cum Torstano episcopo Bergensi Gutormo Stauangrensi, och med biscop Erick Augustini søn, oc kaldis bisp Salomon aff Oslo. Vixit et mortuus est et sepultus Hammariæ anno 1330.
16. Hofuord præfuit dioecesi Hammarensi anno 1337 et anno 1341 etiam 1352 obiit Hammariæqve sepultus est.
17. Magnus Danus vor en regerendis herre oc biscop offuer Hammers stigt anno Christi 1364 i kong Magnus tid, som da vor Norigis oc Suerigis konung han regerede stigtid i 24 aar oc døde.
18. Anbernus creatus est episcopus qui antea fuit præpositus Hedmarchiensis obiit Hammariæ.
19. Siuardus anno 1440 ordinatur est episcopus cum antea fuisset pastor Vangensis ab anno 1419 vsque ad prædictum annum sub Erico rege huilcken han kom til hielp med hundrede rytter fra Hammer emod de Suenske, obiit et sepultus est Hammariæ.
20. Petrus Danus natus in Fionia factus est episcopus anno 1445 vel vt alii numerant 1437. hand lod hygge det høye torn på Hammers biscopsgård, obiit Hammariæ.
21. Gunner, en riddemandsmand fuit episcopus anno 1466. hand gaff megit gods baade til kircken oc communet. en gudfryctig oc from mand. hand ligger begruaffen i domkircken.
22. Karl Segersøn, her Segers søn på Greffsene i Ness paa Hedmarcken, tiente i kong Hansis cancelleri. fick først Thoden, met ald kongelige oc prestelige rente, holt der stedtze en capellan, der nest bleff biscop i Hammer. fick oc Aggershus i forlening der døde hand oc lod sig føre til Hammer at begraffuis.
23. Hermannus anno 1495 bleff hand eller vor da biscop i Hammer. hand vdrettit meget got, eblant andet kiøbte han met sine peninge iorder oc ioreparter oc funderit deraff met sit capitels råd S. Catharinæ altare. hand bleff der død oc i domkirken begraffuen anno 1500.
24. Karl Jensøn Jempt kallid fra Thoten der hand vor sogneprest. til at vere bisp i Hammer i erchibiscop Goutis tid i Tronhiem. hand funderit altare quinque vulnerum. bleff fangen oc førdt til Oslo for det opløb som skede på kiøluegen aff Todens bønder, oc skylte hannom med wrette derfor, de bleffue same dag fangne allesamen oc indsat i den huelffde murede kielder i prestegaarden.
25. M. Mogens Lauritzøn anno 1527. bleff kallid fra Oslo at vere bisp i Hammer hand funderit vor frue capel oc altare i domkircken aff Greffsen oc Greffsen gods. der bleff intig bistandigt. Thi hand bleff fangen for archibisp Oluffs skyld som lod ihielsla her Vincentz Lunge. Her Claus Bilde tog til sig formedelst kongens beuilning og samtycke alt det godtz. Biscopen døde i Anderskou anno Domini 1542 den 3. Octob. Hic Magnus ultimus episcopus Hammarensis fundator altaris saluatoris, captus fuit, et in Daniam abductus anno 1537 xi Calendas Iulij in profesto St. Divi Iohannis Bapristæ.

1. Reinnolder
2. Jon
3. Peter
4. Amunder
5. Eirikr
6. Nial
7. Heinrekr
8. Askiel
9. Þorguils
10. Arne
11. Kietil
12. Hakon
13. Oudin
14. Gunnar erchibiscop
15. Sigurdur
16. Alfer
17. Eilef

1. Beinnarder
2. Magne
3. Ottor
4. Sigurder
5. Nicolas
6. Pal
7. Marteinn
8. Hauorder
9. Arne
10. Peter
11. Askatim
12. Narfue
13. Arne
14. Olafr
15. Þorleif
16. Finke
17. Hans

1. Biliarhnr
2. Biarne
3. Viliarlmr
4. Jofrøyir
5. Henrekr
6. Peter
7. Oolfinne

1. Gunmunder
2. Martein
3. Rore
4. Sueinn
5. Suerquir
6. Bersuend
7. Niculos
8. Gauti
9. Ellender
10. Loden

1. Isleifr
2. Gissur
3. Magnus
4. Þollakr
5. Klengr
6. Þollakr hin helgi. S. Tollacus bleff fød i kong Magnus Siuorssøn oc kong Harals gildis tid
7. Pal
8. Magnus

1. Erick første bisp paa Gaarde i Grønland anno 1152, y S. Ollufs tid

• Rødeboken
• Oslo og Hamar bispedømmes jordebok 1574-77
• Oslo og Hamar stift 1617

• Jens Nilssøn (1885). Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger og reiseoptegnelser 1574-1597. A.W. Brøgger.